Portræt: Schur er ikke "dus" med sine ansatte

Fritz Schur har vakt opmærksomhed, hvor han end har optrådt. Foto: Jesper Dall
Fritz Schur har vakt opmærksomhed, hvor han end har optrådt. Foto: Jesper Dall
Offentliggjort 14.03.12 kl. 12:42

Morgenavisen Jyllands-Posten bragte den 27. november 2010 dette portræt af erhvervsmanden Fritz Schur, der i øjeblikket er i vælten i forbindelse med Dong-sagen og afskedigelsen af adm. direktør, Anders Eldrup.

Fra nedtur i Skjern til pladsen for bordenden i Dong, SAS og Posten Norden.

Selv om der er rigelig plads til store armbevægelser på engene ved Skjern Å, bliver det det alligevel bemærket, når nogen slår armene helt ud. Det gjorde Fritz Schur, da funktionærerne på Skjern Papirfabrik i slutningen af 1970'erne skulle holde en fest. Netop funktionærerne vidste alt for godt, at fabrikken ikke tjente penge. Så der var lagt op til en fest med et meget skrabet budget. Det var den unge direktør fra hovedstaden imidlertid ikke enig i. Han insisterede på, at vinen og maden skulle være i topklasse. Men ved årsskiftet 1978 var pengene sluppet op. Egenkapitalen var væk. Fritz Schurs far måtte give slip på fabrikken. Han hed i lighed med sønnen Fritz Schur. For at kende forskel på de to underskrev sønnen sig enten med sit fulde navn Fritz Henrik Schur, Fritz H. Schur eller Fritz Schur Junior.

Magtfuld pengeindsamler

Den unge Fritz er i dag en af Danmarks mest magtfulde erhvervsfolk. På det politiske plan er han pengeindsamler for partiet Venstre. Han er bestyrelsesformand for de statskontrollerede storkoncerner Posten Norden, SAS og Dong. Schur er en generøs ven af kongehuset. I en alder af 59 år er han blevet udnævnt til kammerherre, er Finlands generalkonsul i Danmark og lever et liv som ungkarl i den absolutte overklasse. Privatadressen er på Christiansholms Slot i Klampenborg nord for København. Her er der ansat adskillige tjenestefolk. Og Schur omgiver sig både på ude- og hjemmebanen typisk med mindst en sikkerhedsvagt. Selv om mødet med Skjern Papirfabrik blev en forretningsmæssig nedtur, har hans gamle kolleger ikke undret sig over, at han i dag har nået en position, hvor han sidder for bordenden i selskaber med mere end 60.000 ansatte. At han også jævnligt optræder på tv og i de kulørte blade som både Kongehuset og tidligere statsminister Anders Fogh Rasmussens nære ven er heller ikke så overraskende, for allerede i 1970'erne talte han meget om at netværke. Egentlig var det hans far, der i 1968 købte papirfabrikken af den danske stat, der sammen med en stor gruppe lokale aktionærer havde tabt et tocifret millionbeløb på virksomheden. Fritz Schur Junior kom først ind i Fritz Schur Gruppen adskillige år efter købet af papirfabrikken, hvor han senere fungerede som direktør. Når det ikke lykkedes ham at vende udviklingen på fabrikken, skyldtes det først og fremmest strukturelle forhold. Fritz Schur juniors sans for forretninger fejlede ikke noget; det var konceptet, der var forkert og maskinerne, der var for små. Den unge forretningsmands farvel til Danmarks yngste købstad havde derfor heller ikke karakter af en flugt. Fritz Schur sagde pænt farvel, og selv om medarbejderne vidste, at papirfabrikken havde kostet Schur-familien dyrt, så det ikke ud til at påvirke hans humør.

Mørk tid

Men det var en økonomisk mørk tid for Fritz Schur senior, der knap fem år tidligere havde byttet en stor villa i Gentofte ud med et mindre og billigere hus et par hundrede meter fra den trafiktunge Lyngbyvejen i det knap så fornemme Vangede. Regnskaberne for Schur seniors selskab Fritz Schur A/S viste for regnskabsåret 1977 et underskud på 7,4 mio. kr. på grund af en insolvent likvidation af ejerselskabet bag Skjern Papirfabrik. Året efter er Fritz Schur A/S og dets moderselskab solgt ind i F. Schur & Co., der blev det samlende koncernselskab. Koncernens egenkapital var nu væk, bundlinjen viste et underskud på 142.916 kr., regnskabet var plettet af et aktionærlån ydet i strid med selskabsloven. Antallet af ansatte i såvel koncernmoderselskabet som Fritz Schur A/S var opgjort til en enkelt medarbejder.

I spidsen som 26-årig

F. Schur & Co. med tilhørende datterselskaber lignede på papiret en synkende skude, da Fritz Schur junior i 1978 i en alder af 26 år overtog familieforretningen efter sin far. Men han fik alligevel overdraget en økonomiske værdi bl.a. i form af de skattefradrag, der lå i de forgangne års underskud. I 1973 havde han startet sin egen virksomhed Fritz Schur Dagligvarer, som nu kunne fusioneres ind i faderens forretning. Med nogle få bump på vejen gik det nu kun fremad. Virksomheden begyndte at knopskyde i de kommende år, hvor der på vej op gennem 1980'erne og først i 1990'erne blev opkøbt flere selskaber med store underskud, der efterfølgende blev omdøbt og blev en af Fritz Schur Gruppens koncerner. Grossistvirksomheden voksede og voksede. Toiletpapir, køkkenruller, grillbriketter, støvsugerposer, hovedpinetabletter, fiskeolieprodukter, håndshampoo, rengøringsklude, kondomer etc. etc. Listen over de varer, som Fritz Schur kunne levere til butikkernes hylder, blev stadig længere år for år. Undervejs mod Schur anno 2010 blev der opbygget et forretningsområde med leverance af bl.a. hydrauliske komponenter til den voksende vindmølleindustri. Undervejs havde han i en periode en tæt forbindelse til den i dag bortfusionerede Bikuben, som havde slået sig på en række nødlidende erhvervskunder, som var købt ind i pengeinstituttets bøger. Her satte pengeinstituttet Schur ind i bestyrelsen for en række trængte kunder herunder Søren T. Lyngsøe-koncernen, Interbank og badelandet Lalandia.

Regnestykke er gætværk

Skjern-borgerne havde aldrig været i tvivl om, at Fritz Schur var rig, nøjagtig som de fleste erhvervsinteresserede danskere i dag heller ikke er i tvivl om, at manden er »uhyre velhavende«, som han er citeret for at sige i dagbladet Børsen tidligere i år. Til Berlingske Tidende sagde han i 2008, at hans daværende offentlige bestyrelseshonorarer på 1,3 mio. kr. næppe udgjorde en promille af hans samlede indtægter. Selv om Fritz Schur i visse sammenhænge gerne vil fortælle, at han er meget rig, gør han meget for at skjule, hvor stor formuen reelt er. Regnskaberne i Fritz Schur Gruppen er meget lidt meddelsomme, og forretningsmanden fastslår desuden, at størstedelen af hans formue er placeret på hans private selvangivelse. Omsætningen i de fleste kendte Schur-selskaber oplyses ikke. Vil man sammenligne Fritz Schur Gruppen med de officielle hitlister over det øvrige erhvervsliv må man derfor nøjes med at måle på overskud og egenkapital. Men på ingen af de to parametre formår den offentlig kendte del af Fritz Schurs virksomheder at placere sig blandt dansk erhvervslivs top 300.

Ejendomme for 1 mia. kr.

Men der er også en anden side af Schur, der handler om ejendomme. Via offentlige registre kan man se, at han ejer ejendomme herhjemme med en offentlig vurdering på over 1 mia. kr. Flagskibet er Palace Hotel ved Rådhuspladsen i København, der er en af hovedstadens fornemste adresser. Her har Fritz Schur siden købet i november 1999 fået tinglyst lån for mere end 200 mio. kr. I den anden ende af skalaen finder man en halvpart i en Gentoftevilla. På Østerbro købte Schur i 2007 Røde Kors' hovedkvarter for 67 mio. kr., der i sin tid blev bygget som en pragtejendom med tilnavnet Lille Amalienborg . Umiddelbart efter søgte han om lov til at gennemføre en gennemgribende modernisering af den med tiden meget slidte ejendom, der ville løbe op i omkring 20 mio. kr. Det er imidlertid ikke sket, og ejeren har derfor ikke nogen lejeindtægter, der kan finansiere gælden på 37 mio. kr. Selv forklarer Fritz Schur, at det var planen at leje bygningen ud til en ambassade, men hjemlandet sprang fra i 2008 på grund af finanskrisen. Ejendommen vil derfor ifølge ejeren først blive moderniseret, når der er fundet en lejer.

Selskabsmenneske

Spørger man gæsterne til hans wienerballer, middagselskaber og bridgeturneringer, oplever de ham alle som umådelig generøs. Maden og vinene er på niveau med det bedste af det bedste, som kan opdrives på internationale gourmetrestauranter. Bordkortene og invitationerne er sirligt og eksklusivt designet. Gæstelisten er ofte printet ud med guldbogstavet med navnene på alle deltagerne. Alle gæster skal kende det netværk, som de har mulighed for at dykke ind i. Værten tager imod sine gæster på en måde, så de føler sig overordentligt velkomne, selv om relationen til Fritz Schur kan synes fjern. Evnen til at finde samtaleemner er unik og beundret, selv om Fritz Schurs evne til at få en snak i gang om fælles bekendte har fået flere til at undre sig over hans trang til så ofte at fortælle om sit enorme netværk.

Brutal og direkte

De samme kilder skynder sig dog at fremhæve, at Fritz Schur på mange måder har været en fantastisk dygtig formand for SAS. I de to år, hvor han har haft magten, har han benyttet sig af alle knebene på sin palette. Han har rejst Norden tyndt for at holde møder med politikere og andre i sit netværk. Han har været brutal og direkte i forhandlingerne med medarbejderne, og på sit slot har han holdt en flammende tale for den øverste ledelse - en tale, som flere i dag husker som et afgørende vendepunkt for deres tro på, at SAS kunne genrejses.

Altid velforberedt

Skudsmålet som en grundig mand går igen i Dong, hvor han kom direkte ind som formand i 2005. Straks efter fik han kørt flere flyttekasser med ringbind hjem til sig, og der gik ikke lang tid, før han havde læst bestyrelsens materiale tre år tilbage. Han møder altid velforberedt, og har de øvrige bestyrelsesmedlemmer ikke forberedt sig grundigt, risikerer de at blive sat på plads i andres påhør. På den private front har den tidligere kæreste Birthe Kjær i sin selvbiografi givet dette billede af det meget formelle forhold mellem Fritz Schur og hans personale på Christiansholm Slot, som han købte for 12,6 mio. kr. i 1993. »På Christiansholm sagde man ”De” til personalet, og de sagde ”fru Kjær” og ”De” til mig. Jeg havde svært ved at vende mig til den formelle omgangsform og kom f.eks. ofte til at sige du til den 26-årige chauffør, så han og jeg aftalte, at vi var dus, når vi var alene, og Des, når Fritz var til stede,« skriver Birthe Kjær.

Forretningen blev delt

Erhvervshistorisk skal man skrue tiden tilbage til 1846 for at se starten på Schurs familievirksomhed. Det år satte Johan Wilhelm Schur gang i sin stentrykspresse i Horsens. Virksomheden gik i arv fra far til sønner. Men Fritz Schurs farfar døde i en alder af kun 46 år. Arven måtte løftes af enken, Hansine, der stod tilbage med fire mindreårige børn. Da hun 49 år gammel i 1938 fulgte sin mand i graven, stod de unge brødre Fritz og Axel over en for en forretningsmæssig udfordring. Efter en række svære år begyndte hjulene at rulle hurtigere først i 1950'erne med Fritz som direktør og lillebror Axel som salgschef. Men i 1955 delte brødrene og deres medarvinger forretningen mellem sig. Torben og Axel Schur overtog firmaet i Horsens, som blev videreført under navnet Brdr. Schur i Horsens. Storebror Fritz overtog til gengæld forretningerne øst for Storebælt og en række andre aktiviteter. I dag er der ikke meget mere end navnet tilbage af Fritz Schur seniors andel af den gamle familievirksomhed. Til gengæld har sønnens forretning vokset sig stor på grossistvirksomhed, markedsføring af produkter spændende fra Singha-øl til tabletter mod tømmermænd samt produktion af dele til vindmølleindustrien.

null